I Scleroseforeningen arbejder vi for en verden uden sclerose. Vi kæmper hver dag for de 120.000 danskere, der enten selv er ramt af sclerose eller er pårørende. Når vi samler penge ind, er det både for at støtte forskning og for at give støtte og rådgivning til patienter og deres pårørende.
I Fundraisingafdelingen mangler vi nu en dygtig koordinator, der skaber værdi og sammenhæng på tværs af vores events og kampagner. En koordinator, der kan sikre struktur, fremdrift og overblik, så alle detaljer følges til dørs.
Du bliver en del af et professionelt og engageret fundraisingteam, hvor vi samarbejder på tværs, hjælper hinanden i travle perioder og fejrer fælles sejre. Du refererer direkte til fundraisingchefen, men i hverdagen vil den enkelte kampagne- og eventansvarlige sætte den faglige retning for dine opgaver og mål.
Dine opgaver
Du får en central rolle i afdelingen og er helt afgørende for, at vores kampagner og events bliver afviklet succesfuldt. Du vil få et godt kendskab til flere af vores kampagner og events, herunder Scleroseindsamlingen, Årets Vigtigste Middag, mv. Dine opgaver bliver blandt andet, at:
- Varetage hands-on håndtering, styring, drift og registrering af tilmeldinger, indsamlinger m.v.
- Planlægge og gennemføre aktiviteter og arrangementer.
- Holde styr på processer, lister og data ift. tilmeldinger, registreringer, tøjpakker, rejselister og andet, der indgår i den enkelte kampagne.
- Sikre leverancer og processer på tværs af afdelinger, så fælles deadlines overholdes.
- Varetage kommunikationsflowet til deltagere og donorer – herunder løbende håndtering af henvendelser og forespørgsler.
- Koordinere med eksterne leverandører og samarbejdspartnere og følge op på aftaler og leverancer.
- Opsætte enkelte SoMe-opslag og følge op i kommentarfeltet.
- Udarbejde Q&A til Serviceafdelingen, telefundraising, mv.
- Opsætte præsentationer, rapporter og evalueringer.
- Koordinere mellem aktører og interessenter, herunder leverandører.
- Udføre praktiske opgaver under eventafvikling, kapagneproduktion, photoshoot, mv.
Om dig
Vi forventer, at du har en relevant uddannelses- og faglig baggrund, og at du:
- Har mindst 5 års erfaring fra en lignende stilling, gerne fra NGO, bureau el.lign. og meget gerne erfaring med fundraising.
- Kan styre egne opgaver fra idé til eksekvering – ofte flere ad gangen – og er god til at følge op og sikre overholdelse af deadlines.
- Arbejder meget struktureret og kan holde styr på projektplaner, datahåndtering og registreringer.
- Er ansvarsbevidst og sikrer høj kvalitet i dine opgaver – og følger tingene til dørs.
- Kan drifte egne mindre events (fx en charity dinner eller indsamlingsevent) fra planlægning til udførelse.
- Har erfaring med marketingkampagner og produktioner og kan supportere kreative processer og udvikling.
- Har erfaring med forskellige tekniske platforme og kan håndtere mindre CRM-opgaver, mailsystemer, Excel-lister og webshop (redigering, oprettelse af varer m.v.).
Det tilbyder vi
En afvekslende hverdag med spændende opgaver og stor fleksibilitet – herunder gode muligheder for hjemmearbejde. Der kan forventes aften- og weekendarbejde i mindre omfang i forbindelse med eventafvikling.
Løn efter kvalifikationer, god pensionsordning og 6 ugers ferie. Vi har attraktive personalegoder som betalt frokost, sundheds- og tandforsikring, mobil, internet m.v.
Der er tale om en fast stilling på 37 timer (inkl. frokost) i Valby med start hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte fundraisingchef Stine Schmidt Raaholt på 30704766.
Hvem er vi?
Scleroseforeningens sekretariat holder til i moderne lokaler centralt i Valby. Vi er næsten 100 medarbejdere, hvoraf cirka 65 arbejder i Valby. Tonen er uformel med stor fleksibilitet og selvstændighed i tilrettelæggelsen af vores arbejde, og vi gør meget for at sikre god trivsel. Samtidig har vi både fagligheden og hjertet med i sagen – og derfor tager vi det personligt, når vi arbejder for en verden uden sclerose og for at forbedre vilkårene for de mennesker, der lever med sygdommen.
Din ansøgning
Send ansøgning og CV til job@scleroseforeningen.dk senest søndag den 20. oktober 2025.
Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 43 og 2. samtaler i uge 44.
Der kan forventes en personlighedstest samt en forberedelse af en test mellem 1. og 2. samtalerunde.



