Forskeren fortæller: Hvad vil det sige at have en kognitiv reserve?
Se et interview med Andreas Kirknæs Færk, der forsker i kognition hos mennesker med MS.
Sclerose er en sygdom, der påvirker mange aspekter af et menneskes liv. Bliv inspireret guides og andre menneskers historier.
Se et interview med Andreas Kirknæs Færk, der forsker i kognition hos mennesker med MS.
Se et interview med Lars Hvid, der forsker i vandring og gåtures effekt på mennesker med MS.
63-årige Jens har meget fremskreden sclerose og er lam fra halsen og ned. Derfor har han en handicaphjælperordning og får hjælp af hjemmeplejen til personlig pleje. Sådan har det været i mange år. Men en dag i 2021 beslutter kommunen sig for at endevende hans hjælp. Det bliver starten på et 24 måneder langt opslidende forløb, der i weekenden endte i spalterne i et landsdækkende dagblad.
Laura Mikkelsens far levede med sclerose, og sygdommen og symptomerne kom til at fylde så meget, at hun egentlig ikke føler, at hun kendte sin far uden sclerosen. Derfor gik hun efter hans død i gang med at lære sin far at kende på ny.
KLUMME: At få sociale tilbud eller stillet krav om praktiske gøremål er aldrig helt simpelt for Amalie på 39. Efter hun har fået sclerose, er alle ”tilbud” blevet en anledning til en indre kamp for og imod et ”ja”. ”Ja” er nemlig ikke længere bare et ”ja”, men samtidig også et ”nej” til noget andet. Så som for eksempel at have det godt i sin krop og kunne fungere i en hverdag med sclerose.
Ulla Koppel har fulgtes med sclerose i 25 år. I dag sætter sygdommen flere begrænsninger for hende end tidligere, men hun føler ikke et savn. For et livslangt indre bibliotek af teater, musik og litteratur tager hende tilbage. Mød hende i familiens sommerhus på Læsø, hvor hun føler sig henført til 1950’ernes barndomsro og optimisme.
Et nyt studie peger på, at langt færre end de velkendte 10.000 skridt om dagen, kan være nok til at forbedre vores sundhed markant. Vi har talt med forsker Lars Hvid om, hvordan man kan gribe de daglige skridt an, og hvor meget man egentlig skal lytte til generelle anbefalinger.
Hanne-Marie på 76 år arbejdede som pædagog, før hun i 1990 fik attakvis sclerose. Få år senere måtte hun tage afsked med arbejdsmarkedet, og det var et stort identitetstab, som krævede, at hun begyndte at se på sig selv på en ny måde.
Der er et stort behov for at skabe et mere flerstrenget billede af ældre med sclerose, mener forsker bag et aktuelt studie om ældre og MS. Vi lever nemlig i et samfund, hvor der ikke er forståelse for, at en ældre, kronisk syg både kan være en ressourcestærk person – og samtidig opleve situationer i hverdagen, der er svære at klare selv.
Leif på 73 år har haft 50-års jubilæum med sin sclerose. Da han gik på pension, gik det op for ham, hvor mange timer han pludselig selv skulle fylde ud. Han har sagt farvel til det store ansvar, der altid har fulgt med arbejdet som socialrådgiver, og han begræder ikke det, der ikke er mere.
Ella er 70 år og har levet med sclerose i halvdelen af sit liv. I dag har hun brug for hjælp til det meste. Men hun bestemmer selv hvor meget, hvornår og hvordan, og det er grunden til, at hun kan leve et meningsfuldt liv med sekundær progressiv sclerose.
Det er oppe i tiden, at alle skal fokusere på det positive i tilværelsen. Og forskningen bakker op om et positivt livssyn. Men det kan være slidsomt, hvis man lever med en kronisk sygdom, at hige efter at være den bedste version af sig selv, hvis man står i en periode af sit liv, der er præget af modgang. Vi diskuterer ‘positiv psykologi’ med to eksperter her.