"At få en kronisk sygdom, når man er ung, er jo som at få et lynkursus i livserfaring"
Livet er kun lige ved at begynde. Studievalg, fester, kærester, karriere og børn blandes i et sammensurium, hvor alt føles, som om det kan lade sig gøre. Men når en kronisk sygdom melder sig på banen ud af det blå, er der pludselig en ny virkelighed at tage højde for.