Deltagere søges til projekt om ensomhed
Antallet af mennesker i byer stiger. Det samme gør antallet af mennesker, der bor alene. Man er ikke ensom bare fordi, man bor alene. Statistisk set er man dog mere udsat for ensomhed. Der er derfor brug for mere viden om, hvordan voksne, der bor alene i byer og oplever ensomhed, håndterer deres ensomhed i hverdagen.